Majlund Dressage
CHICAGO MAJLUND

Født                                                                                            2021


Farve                                                                                            Rød


Højde                                                                                            175


Avler                       Annika Pagård / Majlund Dressage


Opstaldning                                                       CS Equestrian


Wffs                                                                                       Positiv


 

Bestil sæd

Chicago er efter præmiehingsten Vivino og er en imponerende og udtryksfuld unghingst med en topmoderne og sporty udstråling. Chicago blev kåret i Dansk Varmblod ved hingstekåringen i Herning 2024 med en flot beskrivelse og gode karakterer. Far til Chicago er selv godt på vej i sporten og har allerede flere kårede sønner på cv’et. Chicago har med hans dejlige temperament og sind vist sig for at være særdeles ridelig; han udviser gåpåmod, byder sig til og har en fantastisk indstilling til at arbejde. Han er ligeledes nem i den daglige håndtering. Ydermere besidder Chicago 3 elastiske gangarter med en hel ekstraordinær bagbensaktion. Han er særdeles smidig i sin bevægelse, er meget selvgående og tager en med.

Chicago blev som føl kåret som årets dressurbetonet hingsteføl på landsplan i år 2021. Mor til Chicago er kåret RDH og har tidligere haft et afkom efter D’avie udtaget til hingstekåringen i Herning tilbage i år 2023. Mormor er udnævnt som elitehoppe i Dansk Varmblod og har produceret flere afkom, som er udtaget til Dansk Varmblods Unghestechampionat; heriblandt Zizi Top Majlund, der vandt sin egnethedstest i år 2014 med bl.a. 9 i galop og ridelighed og 8,5 i skridt, trav og kapacitet. Foruden Zizi Top Majlund har mormor desuden produceret Poseidon Majlund, som gik i finalen ved UVM. Oldemoderen er selv sølvmedaljehoppe og har produceret en Grand Prix hest.

Chicago sluttede en flot materialprøve ved 35-testen i efteråret 2024 med hele 820 point, samt fik nogle flotte ord med på vejen fra både dommere, rytter og testrytter, hvor især hans ridelighed blev fremhævet som ekstraordinær. I efteråret 2025 gik Chicago 4 års championatet på Frederiksværk, hvor han overlegent vandt hans afdeling med bl.a. 9,5 i skridt og 9 i kapacitet. Han afsluttede championatet som nr. 9 på landsplan.

Chicago er en utrolig spændende ung hingst, der rejser store forventninger til fremtiden.

Chicago er kåret med følgende karakterer:

8,5 Type og rammer
8,0 Hoved og hals
9,0 Skulder og manke
8,0 Overlinje og bagpart
7,5 Forlemmer
7,0 Baglemmer
8,0 Skridt
8,0 Trav
8,0 Galop
8,0 Helhel

Bemærkninger: Fri for OCD