Samarbejdspartnere

Majlund Dressage er i et aktivt tæt samarbejde med flere parter, heriblandt Kohlschmidt Dressage, Maik og Malene Kohlschmidt. Maik og Malene er begge internationale dressurryttere med en utrolig disciplin og ikke mindst en god og sund tilgang til hestene.
Samarbejdet omfatter ikke alene uddannelse af heste, men også muligheden for at henvende sig til nye markeder gennem samarbejdspartnerne, samt ikke mindst sparring og udvikling indenfor branchen.
Malene Kohlschmidt aflægger Majlund Dressage et besøg ca. 1 gang i måneden, hvor hun ligeledes tilbyder dressurundervisning. 

Samarbejdet med Kohlschmidt Dressage startede i år 2020. Vi er henrykte over, at Malene og Maik valgte at takke ja til at indlede et samarbejde med os.

Maik og Malene er bosiddende i Viuf i Midtjylland på stedet Kohlschmidt Dressage, som bl.a. fungerer som trænings- og salgsstald. 

I år 2021 kunne Majlund Dressage byde velkommen til endnu en fantastisk dygtig dressurrytter, som samarbejdspartner – Stine Døssing.

Stine Døssing er 33 år og bosiddende i Vodskov hvor hun driver SD Dressage. Stine begyndte at ride da hun var 10 år gammel. Som ponyrytter, har Stine redet på landsplan og startet ved DM. Som junior- og youngrider har hun redet flere store mesterskaber b.la. ECCO Cup.
I Stines senior år har hun gjort meget i uddannelse og tilridning af unge heste. Her har hun haft stor succes og b.la. deltaget ved unghestechampionaterne hvor hun red med i finalen. Derudover har hun deltaget ved Falsterbo Horse Show og UVM i Verden.
Efter UVM fik Stine muligheden for at komme op til Helgstrand Dressage, hvor hun primært red de unge heste i ca. ½ år.
 
Vi er meget glade og taknemmelige for vores nye samarbejde med Stine og glæder os til at se hvad fremtiden vil bringe.

Alberte Dahl Mikkelsen har været en del af teamet bag Majlund Dressage, som samarbejdspartner siden sine unge ponyår. Alberte har siden år 2014 trænet og redet flere heste fra Majlund Dressage. 
Alberte er en fantastisk dygtig rytter indenfor både spring og dressur og har igennem årene udvist stor disciplin, ansvarsfølelse og ikke mindst motivation og drive. Hun er en kompetent rytter med en særdeles god og sund tilgang til hestene. 
Alberte har i sine unge ponyår bl.a. startet PRI, PRT og PRM på Kjær’s Calderina med yderst tilfredsstillende resultater, som vi er meget stolte over. Alberte har nu afsluttet sine ponyår og er overgået til hest, og rider i øjeblikket bl.a. Roché Majlund. Til trods for Roché’s store gang har equipagen allerede vist sig fra en fremragende side på stævnepladserne. 

Vi er meget glade og stolte over samarbejdet med Alberthe og er ikke mindst taknemmelige for den store forældreopbakning og støtte Alberte har. Vi glæder os og ser frem til mange flere år endnu.